Det perfekte bord – den fulde guide til borddækning

Når du får gæster på besøg til et overdådigt måltid, er det ikke kun den gode mad, det handler om. Du skal også sætte de helt rette rammer med god belysning, hyggelig musik og så selvfølgelig en imponerende borddækning.

Bordet udgør grundlaget for middagshyggen, og derfor er en god borddækning den detalje, der kan forvandle en god aften til en uforglemmelig en af slagsen.

Men hvordan dækker du det perfekte bord?

Hold det simpelt

Det er nemt at gøre borddækningen til en mere kompliceret ting, end det egentlig bør være. Men det er nemmere at holde overblikket, hvis du gør det simpelt og inddeler din plan i disse 5 forskellige skridt:

  1. Dugen

  2. Tallerkenerne

  3. Spisestellet

  4. Glassene

  5. Pynt

Ved at få styr på disse 5 ting, har du det perfekte bord, som har alt det, dine gæster skal bruge for at få en god og hyggelig aften.

Når det kommer til dugen, skal du tænke den ind som en del af pynten. Det er godt, hvis den passer i farverne, og du skal bl.a. overveje, om den skal være ensfarvet eller have mønster – og så skal den naturligvis altid være nystrøget.

Med hensyn til tallerkener skal du overveje, om du vil gøre brug af en dæktallerken, eller om der kun skal bruges de tallerknerne, der skal spises af.

Bestikket kan for mange være forvirrende, men det er faktisk meget simpelt. Start med at finde et flot spisestel, du godt kan lide. Herefter skal du bare placere bestikket ved at starte yderst med det bestik, der skal bruges først.

Glas kan også være forvirrende, når der skal flere slags på bordet. Men her er der også en god huskeregel, du kan følge. Du skal placere vandglasset helt til højre, og herefter kommer henholdsvis rødvinsglas, hvidvinsglas og glas til dessertvin.